Standard SSL certificat
Et standard SSL certifikat giver dig mulighed for at sikre forbindelsen mellem din hjemmeside og din kundes internetbrowser.
Dette certifikat dækker dog kun for ét domæne eller subdomæne. Det vil sige at du vil enten kunne benytte ditdomæne.dk eller fx www.ditdomæne.dk. Det er ikke muligt at sikre mere end ét navn med dette certifikat.
EV SSL Certifikat - Extended Validation SSL Certificates
Et EV SSL-certifikat giver det højest tilgængelige niveau af tillid til din hjemmeside. Den grønne adresselinje giver visuel forsikring til kunderne om at dit websted er sikkert - hvilket straks giver dem tillid til at fuldføre deres transaktion. For at få et EV SSL-certifikat kræves der en fuld organisation validering, der sikrer den grønne adresselinje er forbundet med kun de mest betroede virksomheder.
Dette certifikat dækker, ligesom et standard SSL certifikat, kun for ét domæne eller subdomæne. Det er ikke muligt at sikre mere end ét navn med dette certifikat.
Wildcard SSL Certificate
Wildcard certifikatet fungerer på samme måde som et standard SSL certifikat men med en større fordel. Et enkelt Wildcard SSL certifikat kan sikre alle de subdomæner du måtte have for dit domæne. På den måde skal du ikke bekymre dig om forbindelsen mellem kunden og dine subdomæne er sikker.
For eksempel kan et enkelt Wildcard certifikat for *.ditdomæne.dk anvendes til at sikre:
- www.ditdomæne.dk
- login.ditdomæne.dk
- mail.ditdomæne.dk
- download.ditdomæne.dk
- osv.ditdomæne.dk